Prins Henrik er død: Her kan du følge situationen minut for minut
Du kan følge med i situationen under artiklen minut for minut.
Du kan følge situationen minut for minut under artkilen.
Opdatering:Der er fra i dag dekreteret hofsorg til og med onsdag den 14. marts. Hofsorg er betegnelse for en kortere eller længere sørgeperiode ved hoffet i forbindelse med et dødsfald i den kongelige familie. Sørgetidens længde fastsættes af regenten. skriver hoffet i en pressemeddelelse.
Efter knap otte timer på Fredensborg slot er Prins Henrik død.
Det oplyser kongehuset på sin hjemmeside.
Kongehuset oplyser endvidere, at prinsen døde omgivet af dronning Margrethe, kronprins Frederik og prins Joachim.
Du kan se mange billeder fra prinsens liv og han sidste dage i galleriet over artiklen.
Lars Løkke: “Han var et anker”
I en pressemeddelelse fra statsministeriet udtrykker Lars Løkke Rasmussen sin sorg:
Det er med stor sorg, at jeg har modtaget meddelelsen om Hans Kongelige Højhed Prins Henriks død.
Prins Henrik satte tydelige aftryk på verden omkring sig gennem hele sit liv. Han var en facetternes mand med mod og kant. Han turde sætte sig selv og sin person i spil og nægtede at være tilskuer til livet. Livet skulle leves og opleves. Derfor var det altid en beleven og engageret prins, man mødte.
Prins Henrik har på fornem vis repræsenteret Danmark. Hans engagement var smittende, og hans indsigt enorm, uanset hvor og i hvilken sammenhæng han færdedes.
Prinsens livsglæde foldede sig for alvor ud sammen med børnebørnene, der heldigvis fik mange år til at lære deres lune og kærlige farfar at kende.
Prinsen bevarede, trods sygdom, sit gode humør til det sidste. Det er beundringsværdigt, hvor fint den kongelige familie har tacklet og åbent fortalt om den svære tid, de har været igennem.
Den kongelige familie har mistet et anker.
Æret være Prins Henriks minde.
Flages på halvt
I en pressemeddelelse fra Justitsministeriet oplyses der, at der fra onsdag klokken 08 flages på halvt indtil solnedgang fra samtlige bygninger og statsskibe.
Der flages på tilsvarende vis hver dag og frem til den 20. februar 2018 på halv stang fra kl. 08.00 og indtil solnedgang.
Den 20. februar 2018 flages der på halv stang fra klokken 8.00 og frem til velsignelsen. Efter velsignelsen flages på hel stang indtil solnedgang.
Mange besøg
I løbet af weekenden har kongefamilien på det nærmeste skiftedes til at besøge Prins Henrik på Rigshospitalet, og mandag kunne kongehuset så meddele, at Prins Henrik med en sygetransport var blevet kørt til Fredensborg, hvor han ville tilbringe sin sidste tid.
(Du kan se flere billeder fra prinsens liv og fra de sidste dage i galleriet over artiklen).
Omgivet af familien
Kongehusets pressechef, Lene Balleby, uddybede over for Billed-Bladet, hvorfor prins Henrik havde valgt Fredensborg Slot.
– Her kan prinsen være omgivet af familien og opholde sig i rammer, der betyder noget for ham, sagde hun.
Med prinsens bortgang afsluttes en epoke i nyere tids danmarkshistorie.
Hvad skal der ske nu?
Hvad der skal ske nu, hvor Prins Henrik er død, er ifølge kongehus-ekspert Trine Larsen langt henad vejen allerede planlagt.
– Så er der mange statsretslige ting, der går i gang med protokoller og så videre, sagde Trine Larsen tidligere til mediet Newsbreak.dk.
Derudover er det ifølge hende også planlagt, hvor prinsen skal begraves, også efter han meldte ud, han ikke vil begraves i Roskilde Domkirke sammen med dronningen.
– Familien skal selvfølgelig snakke sammen, men jeg ved ikke, hvordan dronningen vælger at gøre det, sagde Trine Larsen.
Søndag fik Prins Henrik besøg af sin søster Catherine de Monpezat, og det var også søndag, det kom frem, at to af prinsens brødre – Étienne de Monpezat og Jean-Baptiste de Monpeza – havde planlagt at komme til landet.
Nu er Prins Henrik død – om de to brødre uden pressens bekendtskab nåede til landet, har kongehuset ikke meldt noget om.
Indlagt i januar
Prins Henrik blev indlagt på Rigshospitalet i slutningen af januar efter en sygdom, der blev opdaget, mens prinsen befandt sig i Egypten hos hotelejeren Enan Galaly.
Siden blev en godartet tumor i venstre lunge fundet. Prinsen var tilsyneladende indlagt på en infektionsklinik på Rigshospitalet.