Prins Henrik brudt sammen

Prins Henrik er ked af det og skuffet over de personlige angreb efter han meldte ud, at han ikke vil begraves ved siden af dronning Margrethe.

Prins Henrik er ked af det og skuffet over de personlige angreb efter han meldte ud, at han ikke vil begraves ved siden af dronning Margrethe. Foto: Keld Navntoft/Scanpix (Arkivfoto)
Offentliggjort Sidst opdateret

Prins Henrik er brudt sammen – både fysisk og psykisk – oven på stormvejret efter han meddelte, at han ikke vil begraves ved siden af dronning Margrethe i Roskilde Domkirke.

Det skriver ugebladet Tæt på.

Prins Henrik kom efter sin udmelding ud i et sandt stormvejr i form af kaskader af kritik.

Fysiske skavanker

Prins Henrik lider af mange fysiske skavanker.

Læs også: Derfor kan prins Henrik ikke blive konge

I juli blev prinsen opereret i Aarhus, hvor han blev opereret i højre lyske og fik en ballonudvidelse i højre bækkenkar.

Søndag måtte prinsen afbryde opholdet på sit slot i Frankrig, da han havde smerter. Med smerter i højre ben blev han indlagt på Rigshospitalet.

– Prinsen bliver behandlet medicinsk, og der forventes ikke yderligere kirurgiske indgreb, oplyste Kongehuset mandag.

Smerterne skyldtes angiveligt eftervirkninger fra operationen i juli.

Prinsen ramt på psyken

Prins Henrik er i følge Tæt På også ramt på psyken:

– Prins Henrik er meget ked af det. Han er skuffet over alle de meget personlige angreb, men han er sine venner utroligt taknemmelig for deres støtte, fortæller en af prinsens venner til Tæt På.

Ugebladet skriver videre, at prinsens psykiske tilstand tilsyneladende er meget skrøbelig.

Læs også: Fåmælt prins Henrik: -Jeg er altid aggressiv

Prins Henriks angreb på dronning Margrethe viser blot, at han er frustreret og ude af stand til, at tøjle sit temperament.

Powered by Labrador CMS