Prins Harrys hemmelige Instagram-konto afsløret

Den brugte han, da prinsen netop havde mødt hertuginde Meghan.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det er efterhånden meget normalt, at medlemmer af den kongelige familie har en Instagram-konto.

Oftest er der tale om en officiel, der bærer navn efter deres royale titler, hvor der ikke bliver delt de typiske mad- og feriebilleder, men billeder fra forskellige officielle royale pligter.

Artiklen fortsætter efter videoen

Anderledes er det dog, når de royale har en privat Instagram-konto. Og sådan en havde prins Harry, da han lige havde mødt Meghan, skriver People.

Kælenavn og DJ

I en kommende bog om Harry og Meghan er det i et uddrag offentliggjort i britiske medier mandag afsløret, at prins Harry havde en hemmelig Instagram-konto.

Det var blandt andet her, han var i kontakt med Meghan, da de startede med at date.

Parret var på deres første blind date i London, derefter begyndte Meghan at følge profilen SpikeyMau5. Det var nemlig prinsens hemmelige konto.

Navnet er inspireret af kælenavnet Spike, som Harry bliver kaldt, samt hans yndlings dj Deadmau5.

Det var da også på Instagram, at parret først erklærede, at der var amoriner i luften, da de havde mødtes første gang.

Meghan skulle på sin daværende profil have lagt et billede op af et hjerte med teksten kiss me samt en billedteksten “Lovehearts in London (Hjerter i London red.)”.

Begge profiler er nu deaktiveret.

Tre dates i træk

Alt dette er blevet afsløret i bogen Finding Freedom: Harry and Meghan and the Making of a Modern Royal Family, der er skrevet af kongehuseksperterne Carolyn Durand og Omid Scobie, der er datter af den tidligere pressesekretær for Buckingham Palace.

Fra bogen er det også blevet afsløret, hvor hurtigt prins Harry og Meghans forhold tog form.

Efter den første date i London, hvor parret var ude at spise på en restaurant i Soho, mødtes de igen aftenen efter. På samme restaurant blev de vist ind af personaleindgangen, mens de fik lov til at sidde privat.

Kilder har fortalt, at kemien mellem prinsen og Meghan allerede fra første date var fortryllende, og Harry skulle allerede dengang have været overbevist om, at Meghan var den helt rette.

For tredje dag i træk mødtes de to igen. Denne gang på prinsens hjemmebane. Han havde nemlig inviteret Meghan hjem i sin hytte ved Kensington Place.

Jeg elsker dig

Efter tre dates måtte parret dog skilles, da prinsen skulle forblive i Storbritannien og Meghan skulle tilbage til Canada.

Tre måneder inde i deres forhold, der bestod af en masse hemmelige dates, inviterede prins Harry Meghan til Botswana, hvor de i seks uger camperede.

Det var turen, der fik det hele til at blive fasttømret.

Angiveligt skulle det også være her, at prins Harry for første gang sagde ‘jeg elsker dig’ til Meghan, som naturligvis besvarede med samme.

Siden har medierne kendt til, at prins Harry og hertuginde Meghan så hinanden.

Alt om Harry og Meghan

Den kommende bog, der allerede er blevet meget omtalt, fordi den skulle indeholde et væld af detaljer om prins Harry og hertuginde Meghans liv, fortæller ikke kun om de tidlige stadier i deres forhold.

Den fortæller om alle begivenheder frem til kulminationen i 2020, hvor de forlod posterne som fremtrædende royale medlemmer.

En talsperson for prins Harry og hertuginde Meghan har understreget, at parret ikke har bidraget til bogen, og at den udelukkende består af kilder, som de to forfattere bag har fundet.

Det er ukendt, hvornår bogen udgives.

Powered by Labrador CMS