Prins Harry støtter op om dette initiativ

Hertugen af ​​Sussex bidrager i kampen mod stigmatisering af folk, der slås med HIV-virus.

Offentliggjort Sidst opdateret

Prins Harry slår nu igen et slag for sin gode ven, den walisiske rygbyspiller Gareth Thomas, og andre, der som vennen er ramt af HIV-smitte. Det sker i en støtte erklæring til den nye organisation Tackle HIV, der har delt henvendelsen fra prinsen på Instagram.

Se opslaget længere ned i artiklen.

Artiklen fortsætter under videoen

Tackle HIV er ifølge Harpers Bazaar en relativ ny organisation, der arbejder for at komme den daglige stigmatisering af folk, der er ramt af den frygtede virus, til livs og Instagram-opslaget er prydet med et foto af prinsen sammen med netop Gareth Thomas.

“Det er forbløffende at se, hvor store fremskridt, der er gjort i kampen mod HIV. Siden jeg begyndte at føre kampagne omkring emnet, har jeg haft æren af ​​at tilbringe tid med mange folk, der står i spidsen for denne sag,” skriver prins Harry blandt andet i sin besked til organisationen.

“Takket være dem har vi flyttet os fra en tilstand af social panik og had til en tid, hvor offentligheden kom ud på gaderne for at tiljuble Gareth, der lever åbent med HIV,  da han cyklede Storbritannien rundt. Men dette fremskridt skjuler, hvor langt vi stadig har at gå,” fortsætter prinsen.

Hertugen nævner også, at stigmatisering, misforståelser og diskrimination fortsat er de største hindringer for at besejre HIV-virus. Samtidig udtrykker han håb om, at folk vil lade sig inspirere af ‘Alfie’ og støtte op om ham og Tackle HIV i arbejdet for at forbedre forståelsen af smitten og folk, der kæmper med den.

Powered by Labrador CMS