Prins Harry snød dronningen
Flere kilder fortæller, at prins Harry nyder at snyde sin farmor.
Selv om det ikke altid ser sådan ud, så skulle dronning Elizabeth have en god humor.
Oftest er det den, som prins Harry udnytter. Kilder fortæller nemlig, at han mange gange har drevet gæk med sin farmor.
Artiklen fortsætter efter videoen
Faktisk vurderer de, at prins Harry er den eneste, der kan slippe afsted med den slags overfor regenten.
Det skriver Express.
Ny telefonsvarer
Da prins Harry var yngre, var han kendt for sin mere iltre og vilde facon.
En facon, der ellers ikke passer ind i den royale familie, hvor alt er sobert og nobelt.
Alligevel kunne prinsen slippe afsted med at lave sjov med sin farmor, der er bedst kendt for at have en tør humor.
– Prins Harry er kendt for sin sans for morskab, og det siges, at han engang har indtalt en telefonsvarer på sin farmors telefon, så dem, der ringede hende op, kunne høre beskeden: ‘Hey, hvad så? Det er Liz’, fortæller Karen Dolby, der er forfatteren bag bogen The Wicked Wit of the Royal Family.
Angiveligt skulle dronning Elizabeths telefon næsten altid være på hende, ligesom at den skulle være krypteret og beskyttet af et hav af koder.
Kun Harry
Dronningens tidligere butler Paul Burrel genkender prins Harrys lyst til at lave sjov og ballade hele tiden.
Han husker, at prins William og prins Harry var meget forskellige.
Paul Burrel er faktisk overbevist om, at det kun er prins Harry, der kunne løbe afsted med sådan en opførsel overfor dronningen.
– Jeg kender dronningen, og jeg ved, at hun er meget glad for Harry. Når William kom forbi efter skoletid og drak te med hende, ville Harry komme ind og putte plastikfluer i sukkerskålen, siger han og fortsætter:
– Det var hylende morsomt. Harry var den eneste, der kunne snyde sin farmor sådan.
Prins Harry har da også lavet sjov med sin storebror. Da hans bryllupskage var blevet lavet, lod prins Harry som om, han ved et tilfælde var tæt på at ødelægge det øverste lag.
Dronningen kan også
Men det virker som om prins Harry har inspireret dronningen, for hun har nemlig selv forsøgt sig med at drive gæk med sin søn prins Charles.
Hun skulle under en køretur til Ascot have lavet sjov med sin søn ved at fyre en sjov bemærkning af.
På karetturen, hvor hun sad sammen med prins Charles, blev der fra mængden af mennesker råbt noget meget højt. Noget som prins Charles alligevel ikke kunne høre.
Det fik ham til at spørge sin mor, der med den tykkeste London-accent – en dronningen ellers aldrig bruger – forklarede, at der blev råbt, at hun skulle vinke.
Og det gjorde hun så også, da hun havde forklaret sin søn udsagnet.
Angiveligt skulle dronningens imitation af, når flyet Concorde lander, være noget af det sjoveste.