Prins Harry må beholde ét royalt job
Canadas største museum ser ingen grund til at fratage prins Harry royalt æres-medlemskab.
Det har været en turbulent tid for det britiske kongehus siden prins Harry og Meghan den 8. januar meddelte, at de ikke længere ønsker at fungere som fremtrædende medlemmer af den royale familie. Ikke mindst for for parret selv.
Dronningen har meddelt, at de ikke længere skal tituleres ‘hans og hendes kongelige højheder’, de er blevet frataget deres apanage og Harry har mistet sin rang af kaptajn i hæren samt de æres-titler han har fået via sin 10 år lange militær karriere.
Artiklen fortsætter under videoen
En enkelt royal rolle får han dog lov til at beholde. Det skriver Express.
Harry har et livstids æres-medlemskab af The Royal Ontario Museum i Toronto, Canada, og har desuden arbejdet aktivt for museet. En titel, der er at finde på en liste med i alt 17 titler han har, eller rettere havde, qua sin status som kongelig.
Nu har museet meddelt, at prinsens beslutning om at trække sig ikke får nogen konsekvenser for tilhørsforholdet.
“Hertugen af Sussex’ status som livstids æres-medlemskab af Royal Ontario Museum bliver ikke berørt af hans beslutning”, fortæller en talsmand fra museet.
The Royal Ontario Museum er et museum for kunst, verdens kultur samt naturhistorie. Det hører til blandt de helt store museer i Nordamerika og er det største i Canada. Det er desuden, med flere end en milion gæster årligt, det mest besøgte museum i Canada.
Harry kom der første gang tilbage i 1991.