Prins George er en hjælpsom lille fyr

Den unge prins hjælper gerne budene fra supermarkedet med at bære de bestilte varer ind.

Offentliggjort Sidst opdateret

Unge prins George har efter sigende taget en af sin fars vaner til sig. Ligesom prins William hjælper han nemlig gerne supermarkedpersonalet fra Waitrose med at bære dagligvarer ind i huset, når den kongelige familie er på deres residens Anmer Hall i Norfolk. En hjælpsomhed, som har givet masser af anerkendelse og ros fra supermarkedets medarbejdere. Det skriver The Sun.

“Det er sjældent, at der er nogen som helst, der nogensinde tilbyder at hjælpe til, når vi afleverer varer til dem”, har en kilde fra supermarkedet fortalt The Sun.

Kilden fortæller også, at specielt prins George er meget hjælpsom, og hver gang spørger om, hvad han kan hjælpe med. Desuden, at han altid er nysgerrig.

A pro pos Georges påståede nysgerrighed, så har The Sun et ganske godt eksempel. Mediet skriver nemlig, at George spurgte sin onkel Harry om, hvorfor han var så stille, da onklen ventede på at skulle møde den forhenværende amerikanske præsident, Barack Obama.

Prince George er angiveligt også meget fascineret af og nysgerrig omkring både vulkaner og dinosaurer, ligesom han samler på miniature politibiler.

Hertugen og hertuginden af Cambridge samt deres tre børn tilbringer mange weekender og ferier i deres Norfolk hjem, som ligger tæt på dronningens landsted i Sandringham. Her ser man dem ofte på stranden ligesom det ikke er ualmindeligt, at Kate selv shopper i det lokale Waitrose supermarked.

 

 

 

Powered by Labrador CMS