Prins gav sin bedste vens datter væk

I weekenden førte prins Charles sin bedste vens datter op ad kirkegulvet ved et bryllup med masser af royalt stjernestøv.

Prins Charles førte sin gode vens datter op ad kirkegulvet. Foto: Andreea Alexandru/AP
Offentliggjort Sidst opdateret

Traditionen foreskriver, at det er brudens far, der skal føre hende op ad kirkegulvet og give hende bort, når hun skal giftes. Men i weekenden fik britiske prins Charles den ærefulde opgave, da Alexandra Knachtbull, der er datter af hans bedste ven, sagde ja til sin forlovede Thomas Hooper.

Brudens far, Lord Brabourne, var desværre for syg til at føre datteren op, og derfor var det familiens ønske, at prins Charles i stedet skulle træde til. Det ville prins Charles, der selv kun er far til sønner, heldigvis gerne.

Tætknyttede bånd

De to familier har haft tætknyttede bånd i mange år. Således er Lord Brabourne faktisk prins Philips gudsøn, og så er han gudfar til prins William. Bruden, Alexandra Knachtbull, har ingen ringere end den nu afdøde prinsesse Diana som gudmor.

Vielsen fandt sted i Romsey Abbey i Hampshire, og ud over prins Charles var også dronning Elizabeth, prins Philip og prinsesse Anne til stede, mens de udenlandske kongelige blandt andet var repræsenteret ved den spanske dronning Sophia og prins Hassan bin Talal fra Jordan.

/ritzau/FOKUS

 

Powered by Labrador CMS