Prins dybt rystet

Storbritanniens kommende konge dybt rystet over drab på seks betjente i Afrikas ældste nationalpark

Offentliggjort Sidst opdateret

Britiske prins Williams fordømmer i stærke vendinger, hvad han kalder for ‘afskyelige mord’ på seks nationalpark-betjente, eller Rangers, i Virunga National Park i Den Demokratiske Republik Congo søndag den 10. januar. Det skriver blandt andet People.

Artiklen fortsætter under videoen

Episoden , der fandt sted tidligt om morgenen, efterlod yderlig én af parkens øvrige medarbejdere hårdt såret.

”Det frygtelige angreb på personalet i Virunga National Park er afskyeligt, og jeg fordømmer de ansvarliges handlinger på det kraftigste,” udtaler prins William i en erklæring, der er udsendt fra Kensington Palace.

“Betjentene, der arbejder utrætteligt for at beskytte både nationalparken og de omkringliggende samfund, skal respekteres og ikke angribes. De bør aldrig befinde sig i situationer, hvor deres liv sættes på spil,” fortsætter han.

Virunga National Park, der er Afrikas ældste, blev grundlagt i 1925 og er det eneste sted på jorden, der er hjemsted for de tre store store aber – bjerggorillaerne, den østlige lavlandsgorillaer og de østlige chimpanser.

Det gør desværre parken til et yndet mål for krybskytter, som ikke skyr nogen midler, hvilket gennem tiden har kostet flere end 200 af parkens ansatte og beskyttere livet.

Foreløbige undersøgelser viser, at søndagens ofre blev udsat for et bagholdsangreb, mens de udførte deres arbejde i parken, der er på UNESCOs verdensarvsliste.

Netop bevaringen af den vilde natur er en sag, der står prins Williams hjerte nær og han er blandt andet præsident for anti-krybskytte initiativet United for Wildlife.

Så sent som i juli 2020 opfordrede han verden til at rette fokus mod og gøre noget ved ulovlig handel med vilde dyr. Det skete på et virtuelt møde i United for Wildlife, hvor han blandt andet talte om, hvordan covid-19 drastisk har skadet bevaringsindsatsen over hele kloden.

“Afgørende turistindtægter er stort set forsvundet og der vil gå mange måneder, måske endda år, før branchen kommer sig. Dermed er lønninger i fare og vi ved, at økonomisk trængsel kan føre til, at flere mennesker tyer til krybskytteri. Uganda Wildlife Authority registrerede mere end dobbelt så mange tilfælde af krybskytteri i deres parker mellem februar og maj i år end de gjorde hele sidste år,” sagde han blandt andet.

Prins William står også bag den ambitiøse Earthshot-pris, der kan tildeles personer eller organisationer, der via nye, revolutionerende måder bidrager til at takle udfordringerne i forbindelse med klimaændringer og bevarelse af den vilde natur.

Powered by Labrador CMS