Prins Charles holder tale efter coronasmitte
Prinsen af Wales har selv været corona-smittet. Nu taler han om kampen mod sygdommen.
Prins Charles blev mandag den 23. marts, som det første medlem af den britiske kongefamilie, konstateret smittet med coronavirus og gik i isolation.
Artiklen fortsætter under videoen
På det tidspunkt havde han allerede forladt London sammen med hertuginde Camilla og var flyttet ind i en ejendom i forbindelse med dronningens sommer residens Balmoral i Skotland.
Mandag den 30 marts kom så den glædelige nyhed, at lægerne havde erklæret ham rask og at han var ved godt helbred.
Ifølge Reuters forbliver han dog i isolation sammen med Camilla, der ikke er konstateret smittet, i tilfælde af, at hun skulle udvikle sygdommen.
Taler til nationen
Det fortæller han også selv i et videoopslag på sin Instagram-profil onsdag den 1. april. Her kommer han også med en række generelle betragtninger og tanker i coronakrisen.
”Vi mærker alle, at det er en mærkelig, frustrerende og ofte bekymrende oplevelse, når tilstedeværelsen af familie og venner ikke længere er mulig, og de normale strukturer i livet pludselig fjernes,” siger han blandt andet.
Dagen forinden videoen blev delt, var der antallet af coronavirus-dødsfald i Storbritannien 1.789 mennesker. Også det kommer han ind på.
“I en så hidtil uset og ængstelig tid i vores liv tænker min hustru og jeg især på alle de, der har mistet en af deres kære under så vanskelige og unormale omstændigheder, og på de, der skal udholde sygdom, isolering og ensomhed”, siger han.
Hylder sundhedspersonalet
Charles hylder også læger, sygeplejersker og andet personale i frontlinjen i National Health Service, som han siger er under enorm belastning og risiko. Han fortæller også, at deres fuldstændigt, uselviske hengivenhed til pligten’ gør nationen stolt.
Han understreger også, at Storbritannien som nation står overfor en dybt udfordrende situation, som man kun kan være for opmærksomme på.
“Vi står overfor en situation, der truer vores levebrød, virksomheder og velfærden. Ingen af os kan sige, hvornår dette slutter – men det slutter”, siger han.
Dronning Elizabeth, opholder sig i øjeblikket sammen prins Philip på Windsor Castle. Ifølge Buckingham Palace skulle monarken være ved godt helbred.