Prins Charles advarer søn og svigerdatter

Efter prins Harry og hans hustru vil være økonomisk uafhængige har prins Charles eftersigende givet sit besyv med.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det britiske kongehus befinder sig i en overgangsperiode. Efter prins Harry og hertuginde Meghan officielt annoncerede, at de ville træde tilbage som fremtrædende medlemmer af den royale familie kommer der til at ske ændringer.

Parret har i samme ombæring forklaret, at de ønsker en progressiv plads i familien, som er uafhængige af royale summer. Men i parrets søgen efter måder at tjene penge på, har prins Charles en helt særlig advarsel til parret, skriver Express.

Artiklen fortsætter efter videoen

Sussex Royal som varemærke

I juni 2019 søgte prins Harry og hertuginde Meghan om at få navnet Sussex Royal som varemærke. Varemærket skulle blandt andet bruges til bøger, tøj og velgørende fonde.

Det startede med, at varemærket kun var gældende i Storbritannien, men rygter siger, at det nu også er et officielt varemærke globalt. Det har udmundet sig i en personlig hjemmeside for parret.

Varemærket er naturligvis en måde, hvorpå parret kan tjene penge til deres nye status som økonomisk uafhængige.

Prins Charles advarer

Men det er ikke så let at have et varemærke og være en del af den royale familie samtidig. For der stilles krav. Det er efter sigende i hvert fald, hvad prins Charles har gjort.

– Der vil være striks instruktioner omkring branding af varemærket, eksempelvis vil ingen se Sussex Royal på margarine, lyder det fra den royale ekspert Richard Kay, der har fået forlydender om prinsens formaninger gennem en insider.

Som arbejdende folk ønsker det royale par ikke at modtage penge fra Sovereign Grant fonden. For penge fra den fond blev parrets britiske bolig Frogmore Cottage restaureret for 2,4 millioner britiske pund i 2019.

Får måske stadig penge af far

Selv om parret har forklaret, at deres tidligere status har forhindret dem i at have en professionel indkomst, så tyder det dog på, at parret stadig får royal finansiering.

Der spekuleres nemlig i, om parret – trods deres nye rolle – fortsat vil modtage penge fra prins Charles. Han har igennem hele sin tid givet penge til prins Harry gennem Duchy of Cornwall, som er en privat ejendom, prins Charles ejer.

Penge er dog umiddelbart ikke noget problem på nuværende for det royale par, der tilsammen har en anslået formue på 30 millioner britiske pund.

Powered by Labrador CMS