Prins Andrew takker nej: For pinligt for mor

Prins Andrew har af hensyn til sin mor takket nej til en forfremmelse indenfor militæret.

Offentliggjort Sidst opdateret

Snart oprinder en begivenhedsrig dag i det britiske kongehus.

Den britiske prins Andrew fylder nemlig rundt den 19. februar. Traditionen tro står han overfor en ny rang i militæret ovenpå sådan en dag.

Artiklen fortsætter efter videoen

Men det har han bedt om at få udsat af hensyn til sin mor dronning Elizabeth, skriver Express.

Nej tak til Admiral

Meningen var, at prins Andrew skulle forfremmes til Admiral forud for sin 60-års fødselsdag, som han kan fejre den 19. februar. Det er nemlig en sædvane, at seniormedlemmer i det britiske kongehus modtager en ny rang, hvis de har været en del af militæret.

Det kommer dog ikke til at ske for prins Andrew. For han har valgt at takke nej til forfremmelsen.

Da han fyldte 50 modtog han den nye rang som Rear Admiral, mens han blev forfremmet til Vice Admiral, da han blev 55.

Vil beskytte mor

Flere mener, at det er af hensyn til dronning Elizabeth, at prinsen har valgt at afvise den kommende forfremmelse.

Prins Andrew skulle angiveligt mene, at det ville være for pinligt for hans mor, hvis hun midt i en skandale skal være vidne til, at prinsen modtager sådan en ære.

Prinsen har i en længere periode været indblandet i sagen om sexforbryderen Jeffrey Epstein. Prins Andrew har erkendt, at de havde et venskab, men den royale mener på ingen måde, at han var vidende om alle de ulovligheder, som rigmanden Epstein var en del af.

Siden er det også kommet frem, at prins Andrew nægter at samarbejde med FBI og anklagere i sagen. En udtalelse, som prinsen er sur over.

Skal renses af FBI

Det er en talsmand fra Buckingham Palace, der har bekræftet, at prins Andrew takker nej til den nye rang.

– Efter konventionerne ville hertugen af York modtage en militær forfremmelse på hans 60-års fødselsdag. Efter beslutningen om, at Hans Kongelige Højhed er trådt tilbage fra sine royale pligter for den kommende tid, har hertugen af York spurgt forsvarsministeriet om forfremmelsen kan blive udsat til Hans Kongelige Højhed vender tilbage til sine royale pligter, lød det fra talspersonen.

Hoffet har også foreslået, at forfremmelsen sker, når FBI har renset prinsen for anklager i Jeffrey Epstein-sagen.

Powered by Labrador CMS