Prins Andrew og Sarah Ferguson spottet i Malaga

Det tidligere ægtepar stortrives tilsyneladende som gode venner. Nu er de taget på sommerferie sammen i det sydlige Spanien.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det tidligere royale ægtepar, prins Andrew og hertuginde Sarah af York, har tilsyneladende et helt fantastisk forhold som gode venner. Først tilbragte de nogle dagen i hinandens selskab hos dronning Elizabeth på Balmoral, og nu holder de så sommerferie sammen under sydlige himmelstrøg.

Ifølge Hello Magazine gik de sammen ombord på en privat jet i Farnborough lufthavn i Hampshire onsdag den 14. august og fløj til Malaga på den spanske solkyst. Her er de indkvarteret på deres yndlingssted i Spanien, Sotogrande, som er et lukket resort, der huser nogle af de rigeste familier fra Storbritannien og Spanien.

Stedet er ikke mindst kendt for sine sportsfaciliteter og kan bryste sig af fem golfbaner, seks polo-baner, to tennisklubber, ridestalde og en sejlklub. Gæster og beboere på Sotogrande kan også benytte fashionable strandklubber, luksuriøse barer og restauranter samt en marina i verdensklasse.

Bare gode venner

Parret, der blev skilt for 23 år siden, er ofte blevet konfronteret med rygter om forsoning mellem dem. Disse fik senest ny næring den 24. juli, en dag for sent, da deres yngste datter, prinsesse Eugenie, valgte at markere deres bryllupsdag på Instagram.

“Jeg er en dag forsinket, men jeg vil gerne fejre, at mine forældre giftede sig for 33 år siden … Tak, fordi I altid har været de bedste venner, og fordi I har været sammen om vores opdragelse”, skrev hun i opslaget, der også indeholdt et bryllupsbillede.

Alle rygterne til trods har hertuginden har dog konsekvent fastholdt, at hun og hendes eks-mand bare er gode venner.

Powered by Labrador CMS