Prins Andrew nægter at samarbejde
Hertugen af York har vendt ryggen til FBI i forbindelse med efterforskningen af Jeffrey Epstein sagen.
Prins Andrew har godt nok offentligt tilbudt sin hjælp til undersøgelserne i sagen mod den pædofilidømte og nu afdøde Jeffrey Epstein. Alligevel vil han ifølge Mirror tilsyneladende ikke hjælpe de advokater og efterforskere, der er på sagen.
Artiklen fortsætter under videoen
Mediet skriver, at Geoffrey Berman, statsadvokat i New York, fortæller, at prinsen simpelthen har ‘smækket døren i’.
“I modsætning til det prinsen har meldt ud om at samarbejde i forbindelse med vores efterforskning af Epsteins medsammensvorne, har han nu helt lukket døren for et frivilligt samarbejde. Derfor må vi nu overveje vores muligheder”, , siger Geoffrey Berman.
Det fremgår ikke, hvad disse muligheder kunne være.
Prinsen Andrew selv er ikke under anklage, men det er dog en kendsgerning, at en amerikansk kvinde, Virginia Roberts-Giuffre, hævder, at Jeffrey Epstein betalte hende for at have sex med prinsen, da hun blot var 17 år gammel. Noget han pure har afvist.
Jeffrey Epstein blev fundet død i sin fængselscelle i New York den 10. august 2019. Han var sigtet for såvel menneskehandel som seksuelle overgreb mod mindreårige piger.