Prins Andrew er dronningens favorit

Selv om han er omgærdet af dramatik, så er han forsat en stjerne i sin mors øjne.

Offentliggjort Sidst opdateret

Den seneste omtale af den britiske prins Andrew gør ikke meget godt for hans omdømme.

Noget kunne tyde på at hans mor, dronning Elizabeth, holder hånden lidt over ham. Prins Andrew har nemlig altid været hendes favorit, skriver Express.

Artiklen fortsætter efter videoen

Et særligt barn

Rygterne om, at prins Andrew skulle være regentens favorit har svirret længe.

Først og fremmest fordi det menes, at fødslen af prins Andrew bevidnede, at dronning Elizabeth og prins Philip havde overkommet de ægteskabelige problemer, der herskede i den tid.

Ydermere var prins Andrew også den første royale baby i britisk historie, der blev født af en regerende monark.

Flere medier spekulerer i, at de to grunde gør, at dronningen ser særligt hengivent på sin søn Andrew.

I problemer

Senest var prinsens navn oppe at vende, da Ghislaine Maxwell blev anholdt.

For medierne mente, at det kunne vise sig at blive rigtigt grimt for prinsen.

Det menes, at Ghislaine Maxwell ligger inde med et hav af informationer, der kan belaste den britiske prins i forbindelse med hans kendskab til Jeffrey Epstein, der blandt andet anklages for at have udlejet mindreårige sexslaver.

Prins Andrew skulle figurere på flere videoer, som Ghislaine Maxwell har filmet, der efter sigende skulle vise prinsen i kompromitterende situationer.

Flere skandaler bag sig

Det kan være svært at forstå, hvor dronning Elizabeth anser prins Andrew for at være hendes favorit.

Igennem tiden har han stået bag flere skandaler heriblandt sin indblanding i Jeffrey Epstein-sagen.

Prinsen har blandt andet mødtes med Gadaffis søn op til flere gange. Det fik mange til at rynke på næsen. Han har også en gang introduceret dronningen fra præsidenten af Kazakhstans elskerinde. Dernæst solgte prins Andrew et hus til parret for 30 millioner over prisen.

Værst er skandalen med Jeffrey Epstein, hvis det bliver bevist, at der er sandhed i dele af anklagerne.

Prins Andrew har  i – hvad der senere er kaldt et katastrofeinterview – erkendt, at han havde et venskab med Jeffrey Epstein. Han nægtede dog ethvert kendskab til Epsteins rufferi.

Powered by Labrador CMS