Prins Andrew bedt om at holde sig væk

Engelske prins Andrew er uønsket ved flere arrangementer. Arrangører mener hans involvering med Jeffrey Epstein vil fjerne fokus.

Grundet sin involvering med pædofili-anklagede og nu afdøde Jeffrey er prins Andrew ikke ønske ved nogle officielle arrangementer i Nordirland i den kommende tid. Klik videre i galleriet for flere billeder. Foto: Scanpix/REUTERS/Toby Melville
Grundet sin involvering med pædofili-anklagede og nu afdøde Jeffrey er prins Andrew ikke ønske ved nogle officielle arrangementer i Nordirland i den kommende tid. Klik videre i galleriet for flere billeder. Foto: Scanpix/REUTERS/Toby Melville
Offentliggjort Sidst opdateret

Engelske prins Andrew har adskillige, officielle arrangementer i Nordirland plottet i sin kalender den kommende tid.  Men nu har nogle arrangører bedt ham om at holde sig væk. Årsagen er hans involvering med den nu afdøde finansmand og pædofili-dømte Jeffrey Epstein.

Han skulle blandt andet have deltaget i en ceremoni på Portrush jernbanestation, der lige er blevet opgraderet for mere end 41 millioner kroner, men det er nu droppet. Arrangørerne mener ganske enkelt, at hans tilstedeværelse på grund af Epstein-skandalen vil fjerne fokus fra det, dagen egentlig handler om. Det skriver Harpers Bazaar.

Tvunget til udtalelse

Prins Andrew blev i sidste måned tvunget til at kommentere på sit forhold til Jeffrey Epstein, efter han blev mødt med beskyldninger om, at han for år tilbage af flere omgange skulle have haft sex med en dengang 17-årig kvinde. Kvinden blev, efter eget udsagn, holdt som sex-slave af den amerikanske finansmand og påstår, at hendes seksuelle omgang med prinsen var sket under tvang.

– Det er mig magtpåliggende at afklare de faktiske forhold for at undgå yderligere spekulation. Jeg har opholdt mig i en række af hans boliger, men den tid jeg kendte ham, så jeg ham sjældent.  Ikke mere end én eller to gange om året. På intet tidspunkt i den begrænsede tid, jeg tilbragte med ham, så jeg eller havde jeg mistanke om nogen adfærd af den art, der efterfølgende førte til hans arrestation og domfældelse, udtalte prinsen.

Han nægtede samtidig anklagerne mod sig selv og beklagede, at han havde opretholdt sit venskab med Jeffrey Epstein efter 2010, hvor vennen blev idømt fængsel for pædofili.

Powered by Labrador CMS