Populær dansk dramaserie er solgt til USA

Den amerikanske tv-station KCETLink har købt første og anden sæson af serien "Bedrag", skriver DR.

DRs præsenterede på et pressemøde tirsdag d. 8 december 2015 deres nye store dramaserie ‘Bedrag’ instrueret af Per Fly. Arkivfoto: Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Det varer ikke længe, før de amerikanske tv-seere får lov til at stifte bekendtskab med danske skuespillere som Esben Smed, Thomas Bo Larsen og Natalie Madueño.

Første og anden sæson af DR-serien “Bedrag”, der handler om økonomisk kriminalitet, er nemlig blevet solgt til tv-stationen KCETLink.

Det skriver DR på sin hjemmeside.

Serien vil på amerikansk tv blive vist på dansk med engelske undertekster, oplyser DR.

– Det er stort, at amerikanerne nu køber serien, og det er meget usædvanligt, at de viser den med dansk tale og engelske undertekster, siger salgs- og marketingchef Helene Aurø fra DR Salg.

“Bedrag” fik premiere på den internationale filmfestival i Berlin i 2015 og blev vist på dansk tv i 2016 og 2017.

Instruktør Per Fly har været konceptuerende instruktør på serien, mens Jeppe Gjervig Gram har været ledende manuskriptforfatter.

Optagelserne til tredje sæson af “Bedrag” er for nylig startet. Den nye sæson vil få premiere på dansk tv i starten af 2019.

“Bedrag” er tidligere blevet vist i lande som Israel, Slovenien, Iran, Holland, Belgien, Portugal og Irland, skriver DR.

Powered by Labrador CMS