Pludselig død

Led af uopdaget blodsygdom.

Instruktøren Lynn Shelton er død. Det meddeler hendes kæreste, komikeren Marc Maron. Arkivfoto: Scanpix.
Offentliggjort Sidst opdateret

Den kendte – og populære – instruktør Lynn Shelton er død bare 54 år gammel.

Det bekræfter hendes kæreste, komikeren og skuespilleren Marc Maron i en udtalelse, som flere amerikanske medier, herunder The New York Times, gengiver.

Artiklen fortsætter under videoen

Lynn Shelton døde af en uopdaget blodsygdom. Hun efterlader sig ud over kæresten også sønnen Milo, som hun fik med skuespilleren Kevin Seal, samt sinde forældre og tre søskende.

Som instruktør er Lynn Shelton bedst kendt for sine film “Humpday”, “Your Sister’s Sister” og “Laggies”, der alle fokuserer på forholdet mellem yngre mennesker og er lavet for små penge. Men hun har også instrueret afsnit i en lang række serier – blandt andre i serierne “Mad Men”, “Master of None” og “GLOW”.

Hun var en smuk, sød, kærlig, karismatisk kunstner. Hendes sjæl var ren glæde. Hun gjorde mig glad. Jeg gjorde hende glad. Vi var glade”, siger Marc Maron i sin udtalelse, da han annoncerede hendes død.

Powered by Labrador CMS