Pinligt: Så porno i stedet for at passe på juveler

Sikkerhedsvagt, der skulle passe på de engelske kronjuveler, havde gang i noget helt og aldeles andet på sin mobiltelefon.

Tower of London hvor de engelske kronjuveler opbevares. Klik videre i galleriet for flere billeder. Foto: Scanpix/REUTERS/Toby Melville
Tower of London hvor de engelske kronjuveler opbevares. Klik videre i galleriet for flere billeder. Foto: Scanpix/REUTERS/Toby Melville
Offentliggjort Sidst opdateret

De engelske kronjuveler, der anslås at være de dyreste i hele verden, opbevares i Tower of London under streng bevogtning. Normalt i hvert fald.

Nu fortæller britiske Express dog om en pinlig svipser. Det er en historie om en sikkerhedsmedarbejder, der var på vagt i et af stedets vigtigste kontorer ved den såkaldte East Gate indgang. Den er beliggende ganske tæt ved det sted, hvor juvelerne opbevares.

Artiklen fortsætter under videoen

Vagten var så optaget af en noget andet gerning end det, han er ansat til, at han slet ikke opdagede, at hans afløser var mødt ind. Han så porno på sin mobiltelefon, og det kunne kollegaen ikke undgå at se. Denne nåede sågar at tage et billede af situationen. Det blev efterfølgende lagt på nettet.

Billedet viser medarbejderen se pornofilm med fødderne oppe og med en hånd i en noget tvivlsom position. I baggrunden ses en skærm, der viser optagelser af tårnets interiør, skriver Express.

“Det forkert at se porno i stedet for at passe sine ting, ligemeget hvor man arbejder. Men at gøre det i Tower of London er simpelthen uhyrligt. Det er ydermere også farligt, fordi han ikke beskytter offentligheden, som han burde. Hvis nogen, der var en potentiel trussel, ønskede at gå ind, ville jeg vædde på, at han ikke havde bemærket noget. Vagterne er der for at beskytte landets mest værdsatte smykkesamling og ikke for at se at se porno”, har en  kilde ifølge Express fortalt til The Sun.

En talsmand fra Tower of London har udtalt, at sikkerheden er yderst vigtig. Desuden, at man tager episoden ekstremt alvorlig, og at der vil blive gennemført en grundig undersøgelse.

Ind til videre er den pornoglade medarbejder dog stadig at finde på vagtplanen. Han er nemlig ikke blevet indberettet til sine foresatte.

 

 

 

 

 

 

Powered by Labrador CMS