Pige glemte tøjdyr på dronningens slot
Den femårige Savannah Hart fra Australien glemte sit tøjdyr under et skolebesøg på Buckingham Palace, men så skrev hun et brev til dronningen.
Det var en sorgens dag, da Savannah Harts mor pludselig opdager, at tøjdyrsaben Harriet er væk, da hun og datteren sidder i en bus under et skolebesøg i England.
Dagen før var Savannah Hart og hendes klassekammerater på Buckingham Palace, og da de mente, at Harriet var blevet glemt der, sendte de et brev til dronningen.
Det skriver Hello Magazine.
Sendte brev til dronningen
Adresseret til dronning Elizabeth skrev børnene fra Woodside Preschool i Australien et brev.
Heri forklarede de den sørgelige situation, hvor aben Harriet sidst var blevet set på slottet og en venlig efterspørgsel om ikke dronningen ville være sød at kigge efter aben.
Artiklen fortsætter efter videoen
Det gav heldigvis pote.
Fundet af personale
Det var dronningens personale, der fandt Harriet.
– Vi forsøger altid at give hver eneste besøgende på Buckingham Palace en mindeværdig oplevelse, og efter vi fandt aben Harriet tæt på Family Pavilion, brugte hun noget af sin tid på at hjælpe Visitor Services før hun skulle hjem, har en talsmand for Royal Collection Trust fortalt magasinet.
Fået en ny ven
Desuden oplevede Harriet en masse i løbet af sin tid på Buckingham Palace.
Ud fra billeder, som personalet har sendt med aben på sin vej mod Australien, så har den blandt andet nydt en jordbærscone på slottet.
Men faktisk har aben Harriet også fået en sidekammerat på sin vej hjem. Hun har nemlig fået følgeskab af tøjdyret Rex, der forestiller en Corgi.
Personalet håber, at Harriet kan tale med Rex om alt det, hun har oplevet på slottet.