Pensioneret stjerne død af hvepse-stik
Fik formentlig en allergisk reaktion og fik hjertestop.
Cykelsporten i sin helhed – og seksdagsløbene i særdeleshed – har mistet en stor personlighed efter den 52-årige tyske eks-cykelrytter Andreas Kappes natten til tirsdag døde af hjertestop – formentlig som følge af en allergisk reaktion efter et hvepse-stik.
Det skriver det tyske medie Spiegel Online.
Andreas Kappes var i 1980’erne og 1990’erne en af tysklands største cykelstjerner på bane. Han nåede i karrieren 24 sejre i seksdagesløb.
Men også på landevejen blev det til store bedrifter – med etapesejre i Giro d’Italia, Paris-Nice og Schweiz Rundt.
Også i Danmark er Andreas Kappes kendt som seksdagesrytter, hvor han flere gange i Forum har kørt med om sejren – dog aldrig vundet.
Sammen med sin faste makker, Etienne De Wilde, blev han nummer to i 1999 i det sidste løb i Forum.
Du kan se mere om hvepse her:
Det er snart højsæson for hvepse: Sådan undgår du dem
Olufs geniale trick mod hvepse er gået viralt