På overarbejde
Han tiltrådte som overvismand kort før coronapandemien for alvor bragede løs. Og fik sin sag for. Overvismand og professor Carl-Johan Dalgaard fylder 50 år
Med seks år bag sig i Det Økonomiske Råd var opgaven ikke helt ny for Carl-Johan Dalgaard, da han 1. februar 2020 satte sig i stolen som overvismand og formand for rådet.
Men alligevel viste det sig, at den langhårede professor skulle komme til at stå over for helt nye udfordringer.
Artiklen fortsætter under videoen
Tirsdag den 12. januar fylder overvismand og professor Carl-Johan Dalgaard 50 år.
For knap havde han nået at indtage formandsposten, før den globale coronapandemi og dens uoverskuelige konsekvenser bragede løs.
– Fællestræk ved store kriser er jo altid, at det er noget, vi ikke har set før, har han sagt om pandemien i et interview med Altinget.
Som overvismand har han sammen med resten af vismændene i rådet ansvar for at være en uafhængig finanspolitisk vagthund, som kommer med indspark i den offentlige debat og rådgiver regeringen.
Så med nedlukningen af samfundet på grund af det smitsomme virus og deraf følgende konsekvenser for dansk økonomi, der mere eller mindre gik i stå en overgang, var og er der nok at se til for Carl-Johan Dalgaard.
Eller C-J, som forskerkolleger kalder han.
Med professorens egne ord “forandrede hans arbejdsliv sig til ukendelighed” på grund af de helt nye udfordringer, de skulle tage stilling til, og omfanget af henvendelser fra journalister.
Egentlig en deltidsstilling
Posten som overvismand er egentlig en deltidsstilling. Men sådan blev det ikke.
– Jeg tror, min familie vil sige, at det har været mere arbejde end deltid, har Carl-Johan Dalgaard sagt til Altinget.
Carl-Johan Dalgaard blev Ph.d. i økonomi i 2002. Foruden at være overvismand er han professor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet.
Han har tidligere været kortvarigt ansat ved den Internationale Valutafond, Göteborgs Universitet og Universitat Pompeu Fabra i Barcelona, og så er han tilknyttet redaktionen af flere økonomiske tidsskrifter.
Han forsker og underviser fortrinsvis i økonomisk vækst og udvikling. Fra 2012-2014 sad han i Produktivitetskommissionen.
Trods det imponerende cv var karrieren ikke et mål i sig selv. Han valgte sit studie ligesom han træffer andre beslutninger i sit liv – ud fra om det gør ham glad.