Oscar-vinder død efter længere tids sygdom
Owen Roizman er død, 86 år. Allerede i 1997 blev han hædret for sit store bidrag til filmens verden
Den amerikanske filmfotograf Owen Roizman, der er blevet nomineret til flere Oscars gennem sin karriere, er død. Han døde 6. januar og blev 86 år.
Det skriver de amerikanske medier Deadline og Variety.
Længere tids sygdom
En repræsentant for den amerikanske sammenslutning for filmfotografer har bekræftet dødsfaldet på Instagram.
- Vi er kede af at høre, at filmfotograf Owen Roizman er død 86 år gammel efter længere tids sygdom, skriver The American Society of Cinematographers blandt andet.
Nomineret til flere Oscars
Roizman blev ad flere omgange i sin karriere nomineret til en Oscar for sit arbejde.
Han har blandt andet arbejdet på "The French Connection" fra 1971, "Eksorcisten" fra 1973 og "Tootsie" fra 1982.
I 2017 modtog han en Æres-Oscar for sit bidrag til filmens verden.
Han er også blevet hædret med en Lifetime Achievement Award fra filmfotografernes sammenslutning. Den modtog han i 1997.
Han efterlader sig hustruen Mona Lindholm og deres fælles søn, Eric Roizman.