OL-legendes million-villa solgt

Tredje gang var lykkens gang. OL-guldvinderen har solgt sin millionvilla.

Offentliggjort Sidst opdateret

Poul-Erik Høyers millionvilla er solgt.

4.995.000 kr.
4.650.000 kr.
4.300.000 kr.

Alle gode gange tre viste sig at være antallet af priser, der skulle til at få OL-guldvinderen Poul-Erik Høyers hus i Nordsjælland solgt.

Oprindeligt blev det godt 252 kvadratmeter store hus, der ligger direkte ud til skovområdet Høbjerg Hegn nær Helsinge, nemlig udbudt til salg for lige knap fem millioner kroner.

Godt et års tid senere – i oktober i år – blev prisen reduceret med 345.000 kr.

Og i samme måned kunne huset fejre et salg, der endte med at koste de nye ejere 4,3 millioner kr.

Det afslører tinglysningen af villaens skøde, der ifølge boligsiden Boliga.dk netop er gået igennem.

Badminton og politik

Poul-Erik Høyer købte ifølge Boliga huset tilbage i 1999 sammen med sin kone Heidi.

Dengang hed prisen 3,2 millioner kr., og husets beliggenhed placerede Høyer i Gribskov Kommune, hvor han i adskillige år har været en aktiv lokalpolitiker for Venstre – en plads han gav op i foråret.

I dag kan Poul-Erik Høyer således udnytte hele sin fjerbolds-erfaring fra 15 år som professionel badmintonspiller og herunder altså hele seks danske mesterskaber, to All England-mesterskaber, tre europæiske mesterskaber og en OL-guldmedalje i sit job som præsident for Det Internationale Badminton Forbund.

Powered by Labrador CMS