OL-deltager død i ulykke

Den tidligere OL-deltager Alex Pullin er død.

Offentliggjort Sidst opdateret

Den australske OL-deltager Alex Pullin er død.

Sportstjerne skulle være druknet, mens han var på undervandsjagt, skriver News.

Artiklen fortsætter efter videoen

Livløs i vandet

En tilfældigt forbipasserende på Palm Beach på den australske guldkyst fandt den 32-årige sportstjerne livløs.

En livredder blev tilkaldt, der trak Alex Pullin op af vandet, hvorefter der med hjælp fra andre på stranden blev udøvet hjertemassage på atleten.

Efter 45 minutters kamp var Alex Pullin, der blev kaldt Chumpy, ikke til at redde.

Det menes, at han er besvimet under vand som følge af, at hans hjerne ikke har fået nok ilt.

Politiet i Queensland har efterfølgende fortalt, at Alex Pullin, der brugte meget tid på at dykke, for tiden ikke brugte oxygen men fridykkede.

Derudover bar stjernen også et vægtbælte, da han blev fundet livløs.

Tre gange OL

Alex Pullin har repræsenteret Australien ved tre vinter-OL, hvor han har kæmpet i flere discipliner inden for snowboarding.

Ved OL i Sochi i 2014 var han den australske fanebærer.

Foruden deltagelserne ved De Olympiske Lege har Alex Pullin også vundet verdensmesterskaberne i snowboarding to gange.

Derfor er det også en sorg for branchen at have mistet ham, lyder det i en officiel udtalelse fra Snow Australia.

– Vi var chokeret og kede af at høre om den tre gange olympiske deltager Alex Pullins pludselig død.  Han mistede livet på undervandsjagt på guldkysten. Vores dybeste kondolencer til Alex’ familie, men også til hans holdkammerater og ledelsen omkring, lød det fra Snow Australia.

Det var Alex Pullins mor og far, der var skyld i, at han endte med at elske vintersport. Familien ejede nemlig en sportsbutik i den alpine del af staten Victoria.

Powered by Labrador CMS