Øjeblikkets hotteste sanger sætter karrieren på stand by

Allestedsnærværende Ed Sheeran stopper med at spille musik i det sekund, hans bedre halvdel skænker ham en arving. Og den kække rødtop er øjensynligt desperat efter at få med sin forlovede Cherry Seaborn.

Ed Sheeran stopper med at spille musik i det øjeblik, at der kommer en lille ny Sheeran til verden. Arkivfoto: Lucas Jackson/Scanpix
Ed Sheeran stopper med at spille musik i det øjeblik, at der kommer en lille ny Sheeran til verden. Arkivfoto: Lucas Jackson/Scanpix
Udgivet Opdateret

Han er en af de absolut mest hotte sangere for tiden – og han hærger hitlisterne med en række formidable numre.

Men nu viser det sig, at den bare 26-årige Ed Sheeran stopper med at spille musik i det sekund, at han bliver far.

Det skriver britiske Daily Star, som også afslører, at den rødhårede singer/songwriter er mere end lun på idéen om at sætte et barn i verden.

Og det skulle hans forlovede, Cherry Seaborn, også være.

Tre år tilbage af karrieren

– Min ambition vil være at gå i nul. Og det skal ske i det øjeblik jeg får børn, fortæller Ed Sheeran til avisen.

Ifølge Ekstra Bladet har Ed Sheeran tidligere bekendtgjort, at han vil have børn, inden han fylder 30.

Og idet han fylder 27 år den 17. februar er der altså kun godt tre år tilbage af hans karriere.

Altså med mindre han fortyder undervejs – det er jo set før inden for den branche.

Har råd til at holde fri

Ed Sheerans karriere kører ellers ganske godt for tiden.

Ved Brit Award-showet til februar er han nomineret til hele fire priser, og han skulle også være i gang med at indspille sit fjerde album.

Den charmerende musiker har solgt over 25 millioner eksemplarer af sine foreløbig tre udgivelser.

De mest kendte af hans numre er “Sing”, “Thinking Out Loud” og ikke mindst “Shape Of You”.

Så mon ikke, at den 26-årige brite har råd til at lægge musikken på hylden – i det mindste for en tid?

Powered by Labrador CMS