Oh Land tænder lys efter mareridt med lille datter

Sangerinden åbner op på 'International Børnekræftdag'

Offentliggjort

'International Børnekræftdag' vækker stærke minder hos Oh Land.

Det skriver SE og HØR.

På Instagram-stories deler den tidligere 'X Factor'-dommer personlige glimt fra den tid, hvor hendes nyfødte datter Bellis var ramt af en sjælden og aggressiv kræftsygdom.

Oh Land tændte lys for datteren Bellis.

Blomster og lys

Det sker til et billede af blomster og et tændt lys.

- En dag, jeg ville ønske ikke behøvede eksistere. Et af de utallige hårde øjeblikke fra dengang vi var indlagt. Takket være forskning, medicin, håb og kærlighed er vores datter ude af behandling og bringer lys og glæde dagligt. Vi tænder et lys for håb. For lys. For fremtiden.

Jævnlige kontrolbesøg

Oh Land måtte sidste år trække fra dommerbordet i 'X Factor', da datteren blev syg og familien måtte tilbringe en lang periode på hospitalet.

I dag er Bellis ude af behandling, og familien kan se fremad om end med jævnlige kontrolbesøg.

Powered by Labrador CMS