Officielt: Her er afløseren til at føre Meghan op ad kirkegulvet

Det bliver prins Harrys far, prins Charles, der skal følge Meghan Markle til alters ved lørdagens bryllup.

Det bliver prins Charles, der fører Meghan Markle op ad kirkegulvet, når hun lørdag skal giftes med prins Harry. Foto: Ian Vogler/Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret
Det bliver prins Harrys far, prins Charles, der skal følge Meghan Markle til alters ved lørdagens bryllup.

Prins Charles vil føre Meghan Markle op ad kirkegulvet, når hun lørdag bliver viet til prins Harry, skriver Kensington Palace i en officiel meddelelse.

Dermed bliver Meghan Markle fulgt til alters af sin kommende svigerfar, hvilket prins Charles ifølge meddelelsen er glad for.

– Prinsen af Wales er glad for at kunne byde frøken Meghan Markle velkommen til den royale familie på denne måde, lyder det.

Det var planen, at det var Meghan Markles far, der skulle føre sin datter op af kirkegulvet. Men han har meldt afbud til brylluppet – angiveligt på grund af en hjerteoperation.

Powered by Labrador CMS