Ny sci-fi serie kommer til Danmark
En ny serie løber snart over skærmen på TNT.
Den 7. maj er der dansk premiere på Incorporated – TNTs nye Science Fiction-thriller.
Serien, som er produceret af blandt andet Ben Affleck og Matt Damon, foregår i fremtiden – nærmere bestemt år 2074.
Om serien
Flere lande er gået konkurs grundet forskellige kriser og klimaforandringer, og enkelte virksomheder sidder tungt på magten.
Den unge forretningsmand Ben Larsson, har fået nys om at hans gamle barndomsflamme er kommet i klemme, i verdens største firma Spiga Biotech – en virksomhed med ubegrænset magt.
Fast besluttet på at redde hende, forsøger han at infiltrere den farlige virksomhed med en falsk identitet.
Målet er at nå så højt op i organisationshierarkiet, så han har adgang til Spigas hemmelige klubber og ordninger.
Desværre er Ben ikke den eneste i firmaet der går rundt med hemmeligheder.
Positive anmeldelser
Incorporated fik positive anmeldelser i USA.
Det første afsnit af Incorporated har premiere i Danmark den 7. maj klokken 21, og vises derefter hver mandag samme tid, kun på TNT.