Ny medarbejder skal glatte ud for Meghan og Harry
Prins Harry og hertuginden Meghan har ansat en tidligere diplomat som ny privatsekretær. Hårdt tiltrængt mener royal kilde.
Sidste uge kom det frem, at hertugen og hertuginden af Sussex har ansat en tidligere diplomat, Fiona Mcilwham, som deres nye privatsekretær. En ansættelse, der kommer i kølvandet på en tid, hvor det royale par har været udsat for massiv kritik i medierne. Ikke mindst på grund af temmelig flittig brug af private jets i løbet af blot halvanden uge. Det er faldet rigtig mange for brystet, da parret jo samtidig er fortalere for et bæredygtig miljø.
En royal kilde mener da også, at ansættelsen af netop Fiona Mcilwham er hårdt tiltrængt for parret. Det skriver Express.
“Hun er det sikreste par hænder, man kan få og det er lige præcis det de har behov for lige nu”, har kilden fortalt.
Artiklen fortsætter under videoen
Meghan og Harry samt lille Archie fløj først i en privat jet på en luksusferie til Ibiza. Her de boede i en villa, hvor den ugentlige leje er cirka 900.000 kroner. Umiddelbart efter at være returneret til London satte de sig så ombord på Elton Johns private jet og rejste til Nice, hvor de opholdt sig nogle dage i musikerens ejendom der.
Det er det, der har fået mange kommentatorer og dele af offentligheden op i det røde felt og til at kalde parrets ageren for hyklerisk.
Stop jeres prædiken
Express spurgte i sidste uge sine læsere om deres holding til kendsgerningerne og svaret var, at Meghan og Harry i bund og grund kan gøre hvad de vil. Dog under forudsætning af, at så stopper med deres klima og miljø-prædiken.
Tidligere i år er de også blevet kritiseret for at have brugt en formue på renoveringen af deres hjem, Frogmore Cottage, ligesom det heller ikke var populært at udelukke pressen for deltagelse ved Archies barnedåb.
Storbritanniens yngste ambassadør
Den nye privatsekretær, der beskriver sig selv som diplomat og “wannabe super-mor”, blev i 2009 den yngste britiske ambassadør, da hun blev sendt til Albanien. Hun er udvalgt blandt en lille eksklusiv gruppe kandidater.
Meghan har angiveligt deltaget i de sidste jobsamtaler og er til syneladende faldet pladask for Fiona Mcilwham. Blandt andet på grund af en fælles interesse for kvinders rettigheder.
Jobbet er det mest prestigefyldte inden for Sussex-husstanden og den vigtigste opgave bliver at støtte Meghan og Harry i deres royale opgaver. Blandt andet gennem rådgivning og ved at koordinere deres officielle program, styre korrespondance og føre tilsyn med andre ansatte.
Meghan og Harry har måtte konstatere, at flere af deres ansatte i de seneste måneder har valgt at fratræde. Ifølge kilder fordi parret er vanskelige at arbejde for. Det er blandt andet blev et nævnt, at hertuginden sender e-mails med ordrer til sit personale allerede fra omkring klokken fem om morgenen.