Ny biografi: Meghan Markle – en Hollywood-prinsesse
Andrew Morton var manden bag "den sande historie" om prinsesse Diana, der blev noget af en bestseller. Nu skal han skrive om endnu en royal kvinde. Bogen hedder "Meghan: A Hollywood Princess".
Det er altså også det fødte eventyr – og nu bliver det åbenbart nedfældet sort på hvidt.
Få uger inden Meghan Markle lader sig gifte med den britiske prins Harry, sendes biografien “Meghan: A Hollywood Princess” på gaden. Eller: “Meghan Markle – en Hollywood-prinsesse”.
Og som titlen antyder, så er der talen om en fortælling om Meghan Markle – den amerikanske skuespiller, der snart får sin prins og måske et halvt kongerige. Eller noget…
Det skriver Daily Mail, som også sætter navn på forfatteren bag den kommende bog.
Den helt sande historie
Manden bag er den internationalt anerkendt forfatter Andrew Morton, som har adskillige udgivelser bag sig.
Den mest kendte er hans biografi om prinsesse Diana, som blev udgivet tilbage i 1992 med titlen “Diana: Her True Story in Her Own Words”.
Bogen blev en bestseller – og særdeles omtalt, idet der kom nogle mindre flatterende sider frem omkring Dianas ægteskab med prins Charles.
Kritik for Tom Cruise-portræt
Andrew Morton har siden lavet biografier med så forskellige personer som Monica Lewinsky, Victoria og David Beckham, Madonna, Tom Cruise og Angelina Jolie.
I en del af de biografier har hovedpersonerne imidlertid ikke selv deltaget – og blandt andet Cruise-bogen fik Andrew Morton kritik for.
Kritik eller ej – så fik Andrew Morton i 2011 “lov” til at lave en biografisk udgivelse omkring Kate Middleton og prins William.
En ganske populær biografi
Og nu er den 64-årige forfatter altså på vej med endnu en royal affære – og mon ikke, at den bliver lige så populær som bogen som prisernes mor?
Efter planen skal “Meghan: A Hollywood Princess” ramme boghandlerne den 19. april næste år – og dermed i fin tid inden brylluppet, der er berammet til maj.
Andrew Morton har selv et hus i området, hvor Meghan Markle er vokset op i USA.
Til magasinet Hello! har Andrew Morton tidligere fortalt om forholdet mellem prins Harry og Meghan.
Ville have glædet Diana
Ifølge det medie er forfatteren overbevist om, at prins Harrys valg af hustru ville have varmet prinsesse Dianas hjerte.
– Folk er kun begejstrede for Meghan, fordi hun har haft et liv, inden hun mødte Harry. Hun bekymrer sig om mennesker, som er mindre priviligeret, udtaler Andrew Morton til bladet.
Meghan Markle er kendt fra tv-serien “Suits”. I slutningen af november blev det officielt, at hun og prins Harry er blevet forlovet.
Vi glæder os til at se, hvilke hemmeligheder Meghan Markle afslører i det, der på danske sikkert kommer til at hedde: “Meghan Markle – en Hollywood-prinsesse”.