Nu taler han om opsigtsvækkende rejse
Prins Harry var i Holland for at holde tale.
Der er blevet sagt og skrevet mangt og meget om Prins Harry og Hertuginde Meghans rejsevaner, efter at parret, med deres søn, fløj med privatfly til Nice i Frankrig for at holde ferie.
En del af kritikken går på, at Harry og Meghan burde holde sig for gode til at flyve privat, når nu netop flyvning ikke ligefrem er en anerkendt klimavenlig transportform.
Kritikken var så højlydt, at ingen ringere end Elton John blandede sig i debatten. Han gjorde det klart, at han gav familien en tur i sit private fly, til sit private hjem i Nice, fordi han ville beskytte dem.
Nu har Harry selv adresseret kritikken. Det skte ved en tale, prinsen holdt i Holland, hvortil Harry i øvrigt fløj med et helt almindeligt flyselskab.
Anledningen for talen var netop flytrafik, der åbenbart er et emne, prinsen gør sig en del tanker om. Hello Magazine skriver, at prinsen talte om et koncept, der hedder Travalyst. Booking.com skriver i en pressemeddelelse, at Travalyst er et globalt samarbejde, der skal forbedre bevaringen af naturen, beskytte miljøet og udvide den økonomiske udviklig i lokalsamfundet.
“Hans Kongelige Højhed står i spidsen for dette nye initiativ som er grundlagt sammen med førende tjenesteudbydere i rejseindustrien, Booking.com, Ctrip, Skyscanner, TripAdvisor og Visa. Formålet er at udforske og promovere løsninger der skal gøre det mere bæredygtigt at rejse. Tiltaget forener globale virksomheder der forbinder kunder og udbydere på rejsemarkedet som kan udnytte deres unikke position til at uddanne, skabe opmærksomhed og promovere positive forandringer,” skriver Booking.com
Når nu emnet ved talen alligevel var flytrafik, kunne Harry jo lige så godt kommme ind på sin omtalte flyvetur til Frankrig. Ifølge Hello Magazine indrømmer Harry, at han ikke er perfekt, når han vælger et privatfly frem for at rejse med et flyselskab.
– Vi er alle herrer over det, vi gør, sagde prinsen. Han mener selv, at 90% af de rejser, han foretager sig, er med almindelige flyselskaber, sammen mmed andre dødelige. Til tider er han dog nødt til at flyve med privatfly, for “familiens sikkerheds skyld,” ifølge prinsen selv.