Nu reagerer royale børn på eksklusionen
Mandag ramte nyheden som en hammer. Fem børn ekskluderes af det svenske kongehus.
Mandag rystede den svenske konge Carl Gustaf mange royalister med sin pludselige udmelding om, at prinsesse Madeleines og prins Carl Philips børn ikke længere er en del af kongehuset.
Siden blev det uddybet, at det sker for at sikre en rimelig fordeling af apanagen, således det svenske folk er sikre på, at de får noget for deres penge.
Dermed fremgår det, at det fremover kun er kongen, kronprinssessen, dronningen og prins Daniel, der tegner det svenske kongehus udadtil.
Kronprinsesse Victorias to børn, Estelle og Oscar, er ikke omfattet af den nye ordning. Beslutningen gælder til sammen fem børn, prins Alexander, prins Gabriel, prinsesse Leonore, prins Nicolas og prinsesse Adrienne.
(Artiklen fortsætter under videoen)
Nu har to ud af tre royale børn reageret på den offentlige degradering af børnebørnene.
Kongens valg
Både Carl Philip og Madeleine reagerer ved at respektere kongens valg og i øvrigt udtrykke sympati og forståelse for den pludselige udvikling. På Instagram skriver de hver især ovenpå en begivenhedsrig mandag.
“Denne forandring har været under langt tids planlægning. Chris (O’neill, red.) og jeg synes, det er dejligt, at vores børn nu får mulighed for i fremtiden at forme deres egne liv som privatpersoner“, skriver Madeleine, der i den grad har sået tvivl om, hvad den almindelige svensker får for sin apanage. Hun bor med familien i USA og deltager sjældent i offentlige arrangementer.
Carl Philip lægger vægt på noget af det samme:
“Vi ser dette som positivt, da Alexander og Gabriel kommer til at have friere valgmuligheder i livet“, skriver han.