Nu kan du forsøge at slippe ud af Buckingham Palace
Over sommeren kan du besøge Buckingham Palace, der åbner for et Leonardo da Vinci inspireret Escape Room.
Hen over sommeren sker noget helt særligt på Buckingham Palace, der til hverdag huser dronning Elizabeth. Der er ingen tvivl om, at det formentlig godt kan være svært at finde rundt på det store slot. Men nu kan det blive endnu sværere.
Hen over sommeren er det nemlig muligt at besøge det nyanlagte Escape Room, der er inspireret af kunst fra Leonardo da Vinci. Attraktionen er en del af fejringen af 500-året for Leonardo da Vincis død.
Det skriver Harper’s Bazaar.
Besøg Buckingham
Det er altså muligt hen over sommeren at prøve kræfter med det Leonardo da Vinci-inspirerede Escape Room i galleriet på Buckingham Palace.
Meningen med et Escape Room er, at deltagerne skal forsøge at komme ud af rummet ved at løse en række mindre opgaver, der leder dem til nøglen, så de kan komme ud af det aflåste rum.
Det royale Escape Room udfordrer dets deltagere med opgaver i fire rum. Mens de også kun har en time til at undslippe.
Da Vincis tegninger
De mange ledtråde, som deltagerne skal bruge for at komme ud, skal du finde i de mange Leonardo da Vinci-tegninger, som rummene er prydet af.
De 200 tegninger af kunstneren selv skal lede de deltagende til at finde vej ud.
Attraktionen er en fejring af Leonardo da Vincis liv og mageløse værker, der blandt andet er udstillet på galleriet i Buckingham Palace. Mens det også er en markør af 500-året for kunstnerens død.
Der er allerede nu åbent for besøgende.