Nu er han også i fare
Danske Spil spår flere exit-truede 'Vild med Dans'-deltagere
Ifølge Danske Spils 'Vild med dans'-ekspert Mathias Reimer Larsen ligner det et farvel til Pusle Helmuth, når næste deltager skal stemmes ud af TV 2-programmet.
- Vi tror på, at det bliver et afdansningsbal for Pusle, siger han.

Vågent øje
Men oddsætteren holder også et vågent øje med Alfred og hans dansepartner Camilla.
- De havde altså ikke den bedste aften i fredags, selv om der blev spillet på hele følelsesregistret. Dommerne købte den ikke, og så blev det kun til 14 point. Det lugter også lidt af omdans, lyder vurderingen.
Gustav i farezonen
Hvis det ikke bliver hverken Pusle eller Alfred, peger Danske Spils ekspert på Gustav Salinas som den næste i rækken.
Han blev rost for sin seneste optræden, men risikoen stiger, efterhånden som feltet bliver smallere.
- Når man luger ud nedefra, bliver niveauet automatisk hævet, og det kan godt indhente Gustav før eller siden, hvis han ikke løfter sig et par trin, advarer Mathias Reimer Larsen.
