Nu er han død
Joe Turkel blev 94 år gammel
Den amerikanske Hollywood-stjerne Joe Turkel er gået bort.
Han døde mandag i sidste uge på et hospital i Santa Monica, Californien.
Det skriver blandt andet People.
Aktiv i Anden Verdenskrig
Joe Turkel medvirkede gennem karriere i flere end 140 film og TV-serier.
Han debuterede i 1948 i filmen 'City Across the River' efter forinden at have gjort tjeneste i den amerikanske hær under Anden Verdenskrig.
Mest kendt er han fra film som 'The Shining' , hvor han spillede bartenderen Lloyd, og hvor Jack Nicholson havde hovedrollen.
Andre vil også huske ham for sin medvirken i 'The Killings', 'Paths of Glory' og 'Blade Runner'.
Desuden for roller i serier som blandt andet 'The Lone Ranger', 'S.W.A.T', og 'Miami Vice'.
Udgiver selvbiografi
Hans mange fans kan i øvrigt se frem til snart at høre nyt fra den afdøde skuespiller.
Senere i år vil familien nemlig udgive en selvbiografi, Joe Turkel selv nåede at skrive, inden han gik bort.
Joe Turkel blev 94 år gammel.