Nu er den sidste død

Tysk fodbold er i sorg efter Horst Eckel, der var den sidste overlevende fra holdet, der vandt VM i 1954, er død

Horst Eckel, der er nummer tre fra venstre, var den sidste overlevende fra holdet fra Vesttyskland, der i 1954 vandt VM i fodbold.
Horst Eckel, der er nummer tre fra venstre, var den sidste overlevende fra holdet fra Vesttyskland, der i 1954 vandt VM i fodbold.
Udgivet Opdateret

En af Tysklands store fodboldhelte, Horst Eckel, er død. Han døde fredag 3. december.

Horst Eckel var på det hold, der i 1954 gjorde det ultimative - nemlig at vinde Fodbold-VM.

Han var ikke holdets største stjerne - det var anføreren Fritz Walter - men det specielle ved netop Horst Eckels død er, at han var den sidste overlevende.

Nu er alle spillerne på holdet døde.

Ud over sin store succes ved VM i 1954 havde Horst Eckel også en fornem klubkarriere.

Horst Eckel blev i 2015 fotograferet med den daværende tyske landstræner, Joachim Loew.
Horst Eckel blev i 2015 fotograferet med den daværende tyske landstræner, Joachim Loew.

I 11 sæsoner spillede han for det hæderkronede 1. FC Kaiserslautern, for hvem midtbanespilleren scorede 34 mål i 214 kampe.

Horst Eckel blev 89 år gammel.

Powered by Labrador CMS