Nu besøger Harry og Meghan dronningen på Balmoral

William og Kate har lige forladt dronningen og Balmoral. Nu har Harry og Meghan meldt deres ankomst.

Offentliggjort Sidst opdateret

Hertuginden af Sussex har endnu til gode at besøge dronning Elizabeth på Balmoral. Måske fordi fritidssyslerne blandt andet indeholder jagt og fiskeri i forskellige former, hvilket angiveligt ikke lige er Meghans kop the.

Hun er kendt for at være aktiv indenfor dyre-rettigheder, ligesom hun også ind imellem er på semi-veganer diæt. Det skriver Mail Online, der også fortæller, at hertugen og hertuginden i løbet af denne uge ændrer på tingene. Hun og prins Harry har nemlig meldt deres ankomst til godset, der er dronningens foretrukne ferieresidens. Iøvrigt i forlængelse af, at hertugen og hertuginden af Cambridge netop har forladt stedet.

Artiklen fortsætter under videoen

Der har længe været rygter om, at de to brødre og deres hustruer har ligget i en fejde. En royal kilde har dog gjort det klart, at besøget ikke bevidst er planlagt således, at de to par ikke kommer til at møde hinanden i det skotske.

Mens hertuginde Kate er en ganske ivrig jæger og flere gange har deltaget i jagter, også på Balmoral, så er det mere tvivlsom om man kommer til at se dyre-elskende Meghan med et jagtgevær i hånden.

Hun har godt nok engang været med ved den traditionelle Boxing Day skydning på Sandringham godset i det østlige England. Hun meldte dog fra til de efterfølgende jagter på fasan, ænder og duer, der også altid er en del af arrangementet.

Til gengæld forventer kilder, at Meghan, ud over at hygge sig med sin familie og dronningen, vil tage på ture rundt på godset og i området for at udforske og beundre den barske men smukke, skotske natur.

 

Powered by Labrador CMS