Noget for dig? Dronningen søger helt særlig medarbejder
Dronning Elizabeth er på udkig efter en ny blomsterbinder, der kan forskønne hendes hjem rundt om i hele Storbritannien.
Er du faglært blomsterbinder og kan du dit kram, så er der lige nu mulighed for at søge et job, der er noget ud over det sædvanlige. Engelske dronning Elizabeth leder nemlig lige nu efter et professionelt fagmenneske, der skal pynte hendes hjem over hele Storbritannien op med blomster og dekorationer. Altså blandt andet Buckingham Palace, der bliver basen, Balmoral og Palace of Holyroodhouse i Skotland samt Windsor Castle.
Ifølge Mirror er dronningen storforbruger, og i dagligdagen, af blomster og rosen siges at være hendes absolutte favorit.
Artiklen fortsætter under videoen
Af jobbeskrivelsen fremgår det, at det er en assisterende blomsterbinder, der ledes efter og desuden, at lønnen kommer til at ligge mellem 190.000 og 207.000 kroner alt efter kvalifikationer. Ydermere, at der er medfølger en pensionsordning, 33 dages ferie årligt, løbende videreuddannelse samt madordning og ret til brug af rekreative faciliteter.
“De skal have stor faglig viden og kunne bidrage med Deres kreativitet ved store begivenheder i ekstraordinære omgivelse”, understreges det i jobbeskrivelsen, hvoraf det også fremgår, at den rette kandidat føler stolthed ved at levere ‘fremragende’ arbejde.
Den nye medarbejder kan se frem til at skulle bidrage kreativt ved flere hundreder begivenheder årligt og kommer til at arbejde i et team, der har en nøglerolle i den royale husholdning. Arbejdet dækker alle aspekter af blomsterpleje samt skabelse af buketter og dekorationer. Desuden styring af leverancer og lager samt planlægning i forbindelse med kommende begivenheder.
“De er ekspert inden for Deres felt, og er i stand til at kreere alt fra små borddekoration og afskårne blomster i vaser til store piedestalarrangementer. De skal være tryg ved at arbejde selvstændigt og tage initiativ til at håndtere de forskellige behov, der følger med en fyldt kalender på en royal arbejdsplads. De er omgængelig og venlig, har gode kommunikationsevner og trives godt med at arbejde i et team”, slutter jobansøgningen.
Ansøgningsfristen er sat til den 4. november.