Nikolai gør det igen: Derfor er Alexandra særlig stolt

Prins Nikolai har opnået endnu mere succes som model.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det er næppe gået den almene danskers øjne forbi, at prins Nikolai har fået godt gang i karrieren som model. Det er ikke mange dage siden, at prins Nikolai tog en stor skalp, da han landede på forsiden af det ikoniske magasin Vogue i Ukraine, men nu overrasker den unge prins endnu engang.

Nikolai optræder nemlig nu på flere store reklamer i det store udland – og det er noget, der formentlig vækker særlig begejstring hos grevinde Alexandra.

Den store begejstring hos grevinden skal nemlig findes i, at de mange plakater fra det internationale modehus Dior er hængt op i Hongkong, hvor grevinden stammer fra.

Prins Nikolai har flere gange været på store plakater i Asien, da han deltog i et stort modeshow i Tokio. Men nu er det altså den østasiatiske metropol Hongkong, der står for tur. Det afslører Scoop Models på Instagram, som er modelfirmaet bag prins Nikolai.

Grevinde Alexandra var gift med prins Joachim fra 1995 til 2005, hvormed hun fik sønnerne Nikolai og Felix.



Powered by Labrador CMS