Nikolai: -Dette er min store drøm
Nu har prinsens karrieredrøm om at skabe sit eget navn.
Selv om det ikke ligefrem lå i kortene, at 19-årige prins Nikolai skulle ende som model, så er det en kendsgerning, at det er sådan, det er gået. I Asien er han endda en af de helt hotte i branchen.
Og i dag er han glad for, at han valgte at gå den vej. Det fortæller han om i et nyt interview i Ukrainske Vogue, hvor han netop har prydet forsiden i forbindelse med en Dior Mens reklamekampagne.
– Jeg har aldrig haft drømmen om en modelkarriere, og det kom som en overraskelse for mig, da jeg fik tilbuddet. Men i dag er det et job, jeg er glad for og værdsætter. Jeg har været heldig og kun mødt gode mennesker. Det er en spændende industri, der giver mulighed for at rejse og møde mennesker fra en verden, der ville være lukket for mig, hvis jeg ikke var blevet model, siger han til Vogue.
Modelkarrieren har også givet prins Nikolai nye mål og drømme.
– Drøm nummer et på listen er at skabe mit eget navn. Jeg er meget tilfreds med det, jeg er lykkedes med indtil nu, og jeg kan kun håbe, at min fremtid vil være lige så god, fortæller han.