Nikolai åbner op om stor beslutning

Nu sætter den unge greve selv ord på, hvorfor han og kæresten har valgt at gøre det

Udgivet Opdateret

Snart tager grev Nikolai og hans kæreste Benedikte Thoustrup hul på et nyt kapitel i deres liv.

Efter sommerferien drager de nemlig på udenlandseventyr sammen. 

Fra august vil kæresteparret være at finde i den australske storby Sydney, hvor de begge skal studere på University of Technology. 

Ifølge Billed-Bladet forklarer den unge greve i et interview med det hollandske modemagasin Numéro - som han i øvrigt pryder forsiden af - hvorfor valget faldt på lige netop Australien. 

-Har aldrig været så langt væk

– Det næste semester vil jeg tilbringe i Australien, hvor jeg skal læse valgfag. Det er et eventyr. Jeg ser frem til at komme i gang og er superspændt på at bo i udlandet igen, fortæller han og fortsætter: 

– Valget faldt på Australien, fordi det er meget fremmed og spændende for en dansker som mig. Jeg har aldrig været så langt væk hjemmefra, og jeg tror på, at det at se dette hjørne af verden skal man bruge mere end to ugers ferie på. Derfor ville jeg gerne flytte dertil.

Grev Nikolai og kæresten skal bo og studere i Sydney fra august til udgangen af november.

Grev Nikolai er 'superspændt' på det udenlandseventyr, som venter efter sommerferien.
Grev Nikolai er "superspændt" på det udenlandseventyr, som venter efter sommerferien.
Powered by Labrador CMS