Ni år senere får vi svaret: Derfor blev royal forlovelse afbrudt
Der er gået ni år siden, at prinsesse Madeleine og Jonas Bergström gik fra hinanden. Nu afslører en ny podcast, hvorfor bruddet skete.
Når vi rammer april 2020, så er det ti år siden, at prinsesse Madeleine og Jonas Bergström afbrød deres forlovelse efter under et år som forlovet.
Bruddet kom til at skade det svenske kongehus og på mange måder forandrede det også kongehuset.
I pressemeddelelsen fra det svenskekongehus den 24. april 2010 lød det følgende.
– Efter megen overvejelse har prinsesse Madeleine og Jonas Bergström blevet enige om, at deres veje skal skilles, stod der dengang.
Og ganske som pressemeddelelsen landede hos alverdens dagblade kom det frem, at prinsesse Madeleine ville rejse til New York. Faktisk var hun allerede i luften, da pressemeddelelsen blev udsendt. Men i en ny dokumentar-podcast fra Svensk Dam går de nu tæt på, hvorfor forlovelsen blev afbrudt.
Utroskab
Det er allerede kendt, at forholdet blev afbrudt som følge af utroskab. Den dengang 21-årige nordmand Tora Uppstrøm Berg fortale sin historie til det norske Se og Hør, hvor hun afslørede, at hun havde brugt en nat sammen med Jonas på Tott Hotel i Åre.
I april 2010 ramte historien sladderbladene, men Madeleine kendte til utroskabet på et meget tidligere tidspunkt – og det er, hvad der nu kom frem.
Allerede i 2009 viser det sig nemlig, at Jonas angiveligt skulle have fortalt Madeleine, at han var blevet ringet op af en norsk journalist, som vidste alt om Jonas’ sidespring i Åre. Dengang afviste Madeleines forlovede at have kendskab til sagen. Men efterfølgende begyndte Jonas’ og Madeleines forhold at glide fra hinanden. Og den 11. december 2009 var sidste gang, at parret blev set sammen i offentligheden til den eksklusive Nobel-middag, hvor prismodtagerne blev hyldet.
I den nye dokumentar forklares det, at det var først, da den 21-årige nordmand berettede hele sin historie, at Madeleine endegyldigt besluttede, at der ikke skulle være et bryllup mellem de to.
– Det her er det sidste søm i kisten for Madeleine. En ting er, at hun vidste, at hendes partner har været utro. Men at hele Sverige også ved det. Det er for meget. Hun var nødt til at handle, lyder det fra programchefen Johanna Lejon i podcasten.
Podcasten om det royale opbrud er offentliggjort den 17. december 2019.