Naja på 4 stjal billedet da Mary kom på besøg
Fireårige Naja havde en helt særlig rolle, da kronprinsesse Mary indviede besøgscentret Nation of Health.
Onsdag eftermiddag tog kronprinsesse Mary en tur til Odense, hvor hun i kraft af sin rolle som protektor forestod en indvielse.
Det fremgår af kongehusets kalender.
Artiklen fortsætter efter videoen
Da kronprinsesse Mary er protektor for Healthcare Denmark var det hende, der skulle stå for at indvie det nye besøgscenter Nation of Health i Forskerparken. Healthcare Denmark er et non-profit partnerskab mellem offentlige og private organisationer. Dets fokus er at promovere dansk sundhed og velfærd.
Meningen er, at besøgscentret skal danne rammen for fremtidige internationale delegationsbesøg. Formålet skulle i sidste ende være, at man styrker Danmarks position og danske produkter inden for sundheds- og velfærdsområdet.
Foruden Healthcare Denmark har Industriens Fond, Syddansk Universitet, UCL, Region Syddanmark og Odense Kommune bidraget.
Men det var om muligt ikke selve indvielsen, der fik den største opmærksomhed. Det var mødet mellem kronprinsesse Mary og blomsterpigen Naja på fire år.
Se hvordan det gik til i galleriet ovenfor.