Næste gang er det Meghans tur – kan du huske de royale brudekjoler?
Om godt en måned, når bryllupsklokkerne ringer for de royale, vil prins Harry sige ja til sin Meghan. Hele verden venter spændt på at se hende brudekjole - og mens vi venter tager vi lige et kig på en række andre prinsessekjoler.
Bryllupsklokkerne ringer for de royale lørdag den 19. maj, når prins Harry gifter sig med skuespillerinden Meghan Markle.
I den sammenhæng er der naturligvis stor fokus på amerikanerens brudekjole, som givetvis har forladt både design- og systue.
Ifølge vedholdende rygter forlød det, at prisen for kjolen var helt oppe i fire millioner kroner – men siden har kongelige eksperter haft travlt med at afvise dette som rene spekulationer.
Det skriver mediet Royal Central fra Storbritannien.
Tvivler på så dyr en brudekjole
Katie Nicholl, der er forfatter til biografien “Harry: Life, Loss & Love” om prins Harry, tvivler stærkt på, at prisen er så høj.
– Meghan Markle er meget opmærksom på at sende de rette signaler. Naturligvis bliver det ikonisk, når hun skal giftes, men det ville være forkert at møde op i en brudekjole, der værdimæssigt overhaler hertuginde Kates kjole fra 2011, påpeger Katie Nicholl over for det britisk medie.
Hertuginde Kate – der på et tidspunkt kan sætte sig til rette som Storbritanniens dronning – blev gift i en Alexander McQueen-kjole, der blev vurderet til knapt 2,5 millioner kroner.
Vi venter utålmodigt på brylluppet
Jessica Seal, der er indehaver af et eventbureau med bryllupper som speciale, er citeret for et prisgæt omkring de 550.000 kroner for Meghan Markles kjole.
Mens vi venter utålmodigt på, at bryllupsklokkerne ringer for de royale, og på at se prinsens smukke forlovede springe ud som hustru og hertuginde, så tager vi lige et kig i historiebøgerne.
Kan du huske andre prinsessers brudekjoler? Klik på billedet over artiklen, så kan du se et galleri over nogle af de smukkeste af slagsen.