Naboerne troede noget var galt

Camilla Ottesen blev ovenud begejstret 

Offentliggjort

Camilla Ottesen har i 15 år været tilknyttet Viaplay som tv-vært, hvilket har betydet, at hun ikke kunne tage imod et eventuelt tilbud om deltagelse i ’Vild med Dans’ på TV 2.

Men kontraktforholdet sluttede i september sidste år, og kort efter fik hun et opkald, hun ikke kunne sige nej til.

Hun har takket ja til sidste sæson af dansekonkurrencen.

Camilla Ottesen

Overvældet af glæde

- Jeg blev så begejstret, at naboerne troede, der var noget galt, afslørede den 52-årige vært til Kendte.dk ved forpremieren på TV 2-dokumentaren ’Natasja for altid’ i Empire Bio torsdag aften.

 Allerede i træning

Camilla har allerede været til dansetræning med sin partner, Thomas Evers Poulsen, og udfordringen er til at tage og føle på.

- Hvordan det går med danseformen, må I spørge Thomas om, lød det videre.

- Jeg har stor respekt for alle, der har været med, for når man står der, finder man ud af, hvor svært det egentlig er, fortsatte hun, der var ledsaget af datteren, 17-årige Viola.

- Vi har været ’Vild med Dans’-fans, siden hun var helt lille.

Favorit hos Danske Spil 

Selvom 'Vild med Dans' først går i gang 26. september, har Danske Spil allerede sat odds på nydanserne, og Camilla Ottesen er blandt dem med størst vinderchance.

- Det prøver jeg bestemt ikke at tage mig af. Jeg har aftalt med Thomas, at vi tager en dans ad gangen. Min største frygt er, at klappen går ned under live, og at jeg ikke kan huske noget, sagde hun angstprovokeret.

Camilla Ottesen med datteren Viola i Empire Bio
Powered by Labrador CMS