Nabo raser over øredøvende royal fest

En nabo til haga Slott er rasende efter en højlydt royal fødselsdagsfest på Haga Slott.

Prins Daniel holdt i weekenden en forsinket fødselsdagsfest for sin hustru, kronprinsesse Victoria. Hun fyldte 40 år den 14. juli. Foto: Scanpix (Arkivfoto)
Offentliggjort Sidst opdateret

Prins Daniel holdt i weekenden en forsinket fødselsdagsfest for sin hustru, kronprinsesse Victoria. Hun fyldte 40 år den 14. juli.

Kronprinsessen blev overrasket med festen, en fest som hun intet anede om. Det skriver Aftonbladet.

Nabo holdt vågen hele natten

Men festen faldt ikke i god jord hos alle naboer ved Haga Slott.

Musikken bankede nemlig derud til den lyse morgen:

– Jeg under alle at holde en fest lørdag aften, men at dundre løs med musik helt til klokken halv seks er ikke noget, en almindelig person kan slippe af sted med. Jeg ville aldrig kunne holde sådan en fest hjemme hos mig selv, uden at nogen ringede til politiet, siger Stefan Sahl til Aftonbladet.

Han bor 500 meter fra Haga Slott.

Musik til den lyse morgen

Musikken holdt ham vågen hele natten:

– Sidste gang jeg kiggede på uret var klokken 05.10 og lyden var overhovedet ikke dæmpet, fortæller Stefan Sahl til avisen.

Det lokale politi oplyser til Aftonbladet, at de ikke har fået nogen anmeldelser om høj musik på Haga Slott.

Powered by Labrador CMS