Multitalent er blevet far i al hemmelighed
Den amerikanske musiker og skuespiller Andy Samberg har fået en lille pige.
Andy Samberg, der blandt andet er kendt fra den komiske musiktrio The Lonely Island og komedieserien “Brooklyn Nine-Nine”, er blevet far til en lille pige.
Det bekræfter den 38-årige stjernes talsmand overfor E! News.
Andy Samberg og hans kone, den 35-årige musiker Joanna Newsom, har formået at holde graviditeten og fødslen helt hemmelig.
Alligevel har det celebre par alligevel gennem tiderne gjort klart, at de en dag gerne ville have børn.
– Jeg elsker babyer. Jeg er vild efter at få en baby en dag, sagde Andy Samberg i januar 2016 til fremmødte journalister til et Fox-arrangement.
Også Joanna Newsom, der mestrer flere klassiske instrumenter, har tidligere haft luftet tanken offentligt.
– En lille harpespiller ved navn Samberg. Tak, fordi du satte det billede i hovedet på mig, sagde hun til tv-værten Larry King i december 2015.
Den lille piges navn og præcise fødselsdag er fortsat ukendt.
/ritzau/FOKUS