Mor rasende efter Mary-besøg på skole: Ikke alle måtte være med

27 elever blev sendt væk, da kronprinsessen kom forbi for at indvi ny skole.

27 elever blev sendt væk, da kronprinsesse Mary kom forbi og indviede den nye skole i Nordjylland. Foto: Henning Bagger/Scanpix.
27 elever blev sendt væk, da kronprinsesse Mary kom forbi og indviede den nye skole i Nordjylland. Foto: Henning Bagger/Scanpix.
Offentliggjort Sidst opdateret

Torsdag besøgte kronprinsesse Mary, hvor hun indviede den nye Aabybro Skole i Nordjylland.

Men ikke alle måtte være med. 27 specialklasse-elever blev nemlig sendt væk på den store dag, skriver TV2 Nord.

Det har fået en mor til at rase:

– Det er at diskriminere dem, og de bliver valgt fra på en rigtig grov måde, siger Natasja Brämer Tulstrup Holm til tv-stationen. Hun er forælder til et af de børn på Aabybro Skole, som ikke fik lov at møde kronprinsesse Mary forleden.

Skoleleder: Til børnenes eget bedste

I følge skoleder Kristina Fooken Jensen var det for børnenes eget bedste, at de blev sendt væk:

– Jeg er ked af at høre, at det er sådan forældre oplever det på. Den måde det har været tænkt fra skolens side har været direkte modsat, nemlig en inkluderende proces ved at møde børnene med de behov, de har, forklarer skolelederen over for TV2 Nord.

10 af eleverne fik ikke noget valg og blev sendt på en tvungen udflugt. De resterende 17 elever fik selv valget om, hvorvidt de ville se kronprinsessen eller på udflugt.

Powered by Labrador CMS