Mor deler nyt billede af lille prins
Prinsesse Madeleine af Sverige ønskede prins Nicolas tillykke med fødselsdagen på Instagram med kærlig hilsen og nyt foto.
Prins Nicolas af Sverige, der er mellemste barn i en børneflok på tre og nummer ni i den svenske tronarvefølge, kunne lørdag den 15. juni fejre fire års fødselsdag.
Han bor til dagligt i Florida sammen med sin mor og far, prinsesse Madeleine og Chris O’Neill, samt søstrene Leonore og Adrienne. Fødselsdagen blev dog holdt i Sverige, hvor familien i øjeblikket er på sommerferie.
Her blev han blandt andet fejret af sin mor med et skønt billede på Instagram samt ordlyden: “Tillykke med fødselsdagen søde Nicolas. Bliver fire år i dag.”
Prins Nicolas kom til verden den 15. juni 2015 13.45 på Danderyd hospital blot to dage efter, at prinsesse Madeleine havde deltaget ved sin storebror Carl Philips og Sofia Hellqvists bryllup i Slottskyrkan i Stockholm. Han blev døbt den 11. oktober 2015 i Drottningholms slotskirke.
Ud over have titlen Hans kongelige højhed Prins Nicolas af Sverige er han også hertug af Ångermanland. Har har desuden siden sin fødsel været Ridder og Kommandør af Den Kongelige Majestæts ordenen samt Ridder af Carl XIII ordenen.